Akhet Khufu eller Khufus horisont
Den blotte omtale af pyramiden fremkalder straks en slående visuel repræsentation af disse kolossale strukturer, der harmonerer med det omgivende ørkensand og understreger deres dybe betydning for Egypten.
Den store pyramide i Giza, som ligger på et klippefyldt plateau på Nilens vestlige bred i det nordlige Egypten, er den største af de tre gamle egyptiske pyramider, som er kendt for deres arkitektoniske brillians.
Byggeprocessen begyndte omkring 2560 f.Kr. Egyptologerne mener, at det skete under kong Khufus regeringstid. Han var den anden konge i Egyptens fjerde dynasti (ca. 2575-ca. 2465 f.v.t.). Pyramiderne i Giza, verdens sidste tilbageværende vidundere, betragtes undertiden som et af verdens syv vidundere.
Beskrivelse
En af de største strukturer, der nogensinde blev bygget i oldtiden, var den store pyramide. Pyramidens højde er blevet reduceret til 137 meter (449 fod) fra dens oprindelige højde. Den nåede en højde på omkring 482 fod (147 meter). De tabte 10 meter er resultatet af forvitring og fjernelse af størstedelen af de polerede kalksten. Indkapslingen gav strukturen et glat udseende og fik den til at funkle i sollyset.
Længden af fundamentet og de tre sider tilsammen er 230 meter. De fire kardinalpunkter i kompasset ligger præcist på linje med den stigende vinkel på 51,87° på pyramidens sider. Blokke af kalksten med en gullig nuance udgør den store pyramides kerne, mens finere, lysere kalksten udgør de indvendige gange.
Kongens Grav Kammer
Det indre gravkammer er bygget af massive granitblokke. Der er lidt over 2,3 millioner stenblokke. »Sarkofagen« ligger i den berømte »Kongens kammer« i den store pyramide. Det er fascinerende at bemærke, at passagen, der fører ind i »Kongens kammer«, faktisk er mindre end selve sarkofagen.
Det betyder, at granitkassen må være blevet installeret under pyramidens konstruktion. Selv før placeringen af de massive 70 tons tunge loftsbjælker over kammeret! Sarkofagen udviser bemærkelsesværdige præcisionsskæringer, borelignende huller og mikroskopiske værktøjsmarkeringer. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den virkelig fungerede som sarkofag, eller om den var beregnet til at rumme noget helt andet.
I dag er der adgang til den store pyramide gennem et hul. Den blev skabt i det 9. århundrede af kaliffen Mamun. Interessant nok blev denne åbning lavet lidt under den oprindelige egyptiske indgang, som var blevet skjult. Mamuns udforskningstunnel førte imidlertid til en gammel passage, som fører op til de øverste kamre. Denne smalle passage har en hældning på 26° og er kun lidt over en meter høj, hvilket kræver, at de besøgende bøjer sig, når de går op. Det viser sig at være fysisk krævende for lægmusklerne og er en klar indikation af, at pyramidens indre ikke var designet med henblik på bekvemmelighed. Men efter en afstand på næsten 40 meter gennemgår passagen en bemærkelsesværdig forvandling. Loftet hæver sig pludselig til en højde på over 8 meter og skaber et højt og slankt rum, der er kendt som Grand Gallery. Dette ærefrygtindgydende arkitektoniske træk fremviser det gamle egyptiske håndværk.
Historien om udforskningen
Abd al-Latif ibn Yusuf al-Baghdadi (1162-1231)
Mange egyptologer har nedskrevet deres udforskning af pyramiderne. En af de tidligst kendte optegnelser er lavet af Muwaffaq al-Din Muhammad ‘Abd al-Latif ibn Yusuf al-Baghdadi, som beskrev pyramiderne under sit besøg i Egypten i 1200 e.Kr. Han giver en meget detaljeret beskrivelse af pyramidernes størrelse og byggemetoder samt af konsekvenserne for dem, der vover sig ind i dem. Ifølge ham har den store pyramide flagermus på størrelse med duer. Desuden fortæller han om sin personlige oplevelse af at udforske dens indre og afslører, at det lykkedes ham at komme cirka to tredjedele af vejen, før han bukkede under for et pludseligt anfald af svimmelhed, faldt bevidstløs om og med nød og næppe undslap med sit sidste åndedrag.
Om pyramiderne siger han: »Når man dykker ned i en dyb meditation over de store pyramider, bliver det tydeligt, at disse bemærkelsesværdige bygningsværker var resultatet af et urokkeligt engagement fra geniale hjerner.«. Pyramiderne står som et vidnesbyrd om den utrættelige indsats fra rene sjæle, der dedikerede deres yderste evner til deres konstruktion.
Giovanni Battista Caviglia (1770-1845).
Mellem 1816 og 1817 udforskede han den store pyramide i Giza og gjorde betydelige opdagelser. Disse opdagelser omfattede en nedadgående korridor, bunden af brøndskakten og et ufuldstændigt underjordisk kammer.
